“[...] Hvis disse andre så oven i købet, som det eksempelvis finder sted i et program som Hells Kitchen agerer inden for en ramme, hvor de konkurrerer om at være den bedste og bliver svinet groft til, når de - som vi - ikke slår til, kan vi som seere få en slags aflad for vores daglige synder for åben skærm. De kommende mestre bliver derved både narresutter, vi kan nasse følelsesmæssigt på, når vi ikke selv slår til, og syndebukke for vores egen middelmådighed.

   Vores egen middelmådighed sættes også i perspektiv i den anden type af udsendelser, der bruger mad som undskyldning for at vise kendisser i hyggelige, semiprivate omgivelser. Når vi som seere sammen med de deltagende inviteres Til middag hos..., får vi nemlig tilsyneladende et kig ind bag facaden hos de kendte. Bag facaden møder vi kendte, der gør alt, hvad der står i deres magt for netop at opretholde facaden, idet de kæmper med at få maden og værtsskabet til at gå op i en højere enhed. [...]”

I eksemplet skabes sammenhæng mellem afsnittene ved at det centrale begreb fra konklusionen på et afsnit anvendes igen i forbindersætningen i begyndelsen af næste afsnit.

Senest opdateret 16-05-2012