Alle lektioner til vejledning og undervisning skemalægges af administrationen.

Ved den første orientering præsenteres de forskellige emner med opgaveformuleringer for eleverne. Typisk vælges 3 emner i klasser, hvor der er to fag involveret og 6 emner i klasser, hvor der er tre fag involveret. Desuden viser man eleverne tidsplanen for processen. Der udleveres et skema til prioriteret emnevalg (se tidsplanen). Nogle af eleverne kan måske allerede nå at udfylde skemaet i lektionen.

Lærerne sørger for at fordele eleverne nogenlunde ligeligt på de involverede fag. Dette kan eventuelt uddelegeres til en af de involverede lærere. Det kan desuden være en god idé at hjælpe eleverne med noget relevant baggrundsmateriale i god tid.

I informerer Ulla om jeres emnevalg mhp. udstillinger i videnscenteret.

Forslag til anvendelse af vejledningslektionerne

Følgende beskrivelse er et forslag til, hvordan man kan strukturere vejledningen. Hvis lærerne vælger at gøre noget andet, er det i orden, men uddannelseslederne vil gerne have jeres gode idéer til processen.

Den indledende vejledning kan fokusere på opgavens struktur. Det kan være en fordel at dele klassen efter emne og vejlede i grupper. Grupperne kan fx bruge lektionen på at udarbejde en disposition for opgaven, hvor de tager udgangspunkt i dispositionen fra Skrivemetroen og udbygger denne med relevante hovedafsnit. Andre teknikker, der kan inddrages, er fx opgavens pentagon og faser i skriveprocessen.

De efterfølgende vejledningslektioner bør fokusere på at gennemføre analysen i opgaven. I de naturvidenskabelig fag kan man gennemføre eksperimenter og behandle indsamlede data. I andre fag vil der være fokus på indsamling og analyse af artikler, kilder og tekster eller udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelser. Hvis der arbejdes med musik og film, kan dette også høres/ses i disse lektioner.

Der vil muligvis også blive tid i disse lektioner til, at eleverne begynder at skrive enkelte afsnit af opgaven. I denne sammenhæng kan man inddrage linjen med struktureret skrivning fra metroen.

Derefter kommer vejledningerne ofte til at handle meget om konkrete faglige spørgsmål fra eleverne, men det er vigtigt også at komme omkring formelle krav til indledning, delkonklusioner, konklusion, abstract, noter, litteraturliste mm. Igen kan det være en fordel at lade vejledningen foregå i grupper, så man er sikker på at komme omkring alle.

Aflevering og tilbagelevering

Opgaven afleveres på kontoret og sendes også til den ene vejleders Urkund-adresse. Begge vejledere retter opgaven og taler sammen om fastlæggelse af karakter. Ved tilbageleveringen giver man eleverne fælles generelle betragtninger om opgaverne. Herefter kan man dele eleverne mellem vejlederne til en individuel kommentar med karaktergivning.

AT-5

Eleverne skal i AT-5 lære at udarbejde en AT-problemformulering og besvare denne i en synopsis.

Den første dag i forløbet arbejdes der med at omformulere opgaveformuleringen fra SRO til en AT-problemformulering:

1. -Hvad er sagen egentlig?
   

2. -Brug fx 7-punktsmodellen til at generere spørgsmål
   

3. -One-liner + underspørgsmål
   

Introducer den videnskabsteoretiske køreplan for AT.

Køreplanen inddrages efterfølgende i arbejdet med skrivning af synopsen. Her introduceres eleverne til FGs synopsismodel for 2g. I forbindelse med introduktionen kan man fx

1. -vise eleverne nogle eksemplariske synopser (se fx synopserne på siden med eksempler på gode fremlæggelser ved AT-eksamen)
   

2. -lægge op til, at grupperne uddelegerer arbejdet med synopsen, men specificere at alle hæfter for indholdet af hele synopsen, så det er vigtigt, at gruppen samles til en samlet kritisk læsning samt korrekturlæsning inden aflevering.
   

Om eftermiddagen på andendagen eller om morgenen den sidste dag introduceres eleverne til talepapiret, som de udarbejder inden fremlæggelsen

Opsamling og evaluering

Evalueringen bør ud over de AT-faglige mål for AT-5 omfatte hele den tredelte fremlæggelse, men med hovedvægt på synopsen. Idéer til fokuspunkter:

1. -Hvad er vigtigt i arbejdet med synopsen i forhold til den mundtlige formidling?
   

2. -Hvad er hensigtsmæssigt at have med i synopsen?
   

3. -Hvad bør gemmes til den mundtlige del?
   

4. -Hvordan fungerede problemformuleringen som udgangspunkt for et flerfagligt arbejde med sagen?
   

5. -Hvordan fungerede den videnskabsteoretiske køreplan for AT som udgangspunkt for arbejdet (Hvor lykkedes det? Hvor var det svært?)
   

6. -Blev de AT-faglige mål opfyldt?
   

Studierapporten udfyldes i den sidste lektion af eleverne. Husk, at I skal lave undervisningsbeskrivelsen inden.

Senest opdateret 28-11-2014